Unikke vielsesringe som sæt hos House of Diamonds
Vielsesringe laves typisk som sæt. Det skyldes både tradition og symbolik. Vi har derfor samlet alle vores vielsesringe som sæt her på siden, så I kan se hvilke muligheder vi tilbyder, og blive inspireret til at finde de ringe, der passer til lige netop jeres kærlighedshistorie.
Når I vælger et sæt vielsesringe hos os, får I to ringe, der er designet til at komplementere hinanden på fornemmeste vis. Ofte ved at ringene har samme materiale, formsprog, detaljer eller andre ligheder og kendetegn, der binder dem sammen.
Vielsesringe i sæt betyder dog ikke, at jeres ringe nødvendigvis skal være helt ens. I kan sagtens få lavet to unikke ringe, der passer til jeres individuelle præference, men som stadig har et fælles udtryk, så man kan se, at de hører sammen. Vi tilbyder nemlig specialdesignede vielsesringe, hvor vi i samarbejde med jer skaber nogle ringe, der er helt unikke for netop jer og jeres kærlighed.
Vielsesringe som sæt i guld og andre ædelmetaller
Hos House of Diamonds kan du få vielsesringe som sæt i guld og mange andre materialer. Vi har også vielsesringe i titanium, sølv, platin, hvidguld og rosaguld, så uanset hvad I foretrækker, har vi et sæt vielsesringe til jer, som imødekommer jeres ønsker, krav og budget.
I bestemmer naturligvis selv, om I ønsker at jeres vielsesringe skal være med eller uden sten. Hos House of Diamonds er vi specialister i diamanter, så det er muligt at vælge diamanter i alle størrelser, kvaliteter og farver. Vi har et bredt netværk spredt over hele verden, så hvis vi ikke lige har den diamant, som I har udset jer, kan vi helt sikkert skaffe den til jer.
I har også mulighed for at få andre ædelsten i jeres vielsesringe, som fx safirer, smaragder, rubiner mm.
Uanset hvad I vælger, vil vores dygtige guldsmede og diamantgraderer gøre alt, hvad de kan, for at I får lige det sæt vielsesringe, som I drømmer om.
Husk, at når I køber jeres vielsesringe hos os, kan I altid komme ind i vores butik i Aarhus og få dem renset helt gratis, lige så ofte som I ønsker.